Familiebehandlingsforløb
Brud med skolevægring og social isolation
Målgruppe
Forløbet henvender sig til børn og unge med ASF og/eller ADHD samt komorbide tilstande, hvor der enten er risiko for, at barnet/den unge falder ud af uddannelsessystemet, eller hvor barnet/den unge allerede er i en situation, hvor der er tale om skolevægring.
Målgruppen kendetegnes blandt andet ved, at barnet/den unge ses med belastningssymptomer og har relativt udtalte eller massive vanskeligheder ved at honorere faglige og sociale krav. Desuden opleves barnet/den unge at være i generel mistrivsel i en sådan grad, at det er vanskeligt at kunne overskue og strukturere en hverdag i skolen såvel som i fritiden.
Indhold
Forløbet er en helhedsorienteret indsats, hvor hele familien er i fokus. Det overordnede mål er, at barnets/den unges trivsel og udvikling på sigt sikres gennem stabilt fremmøde i skoletilbuddet såvel som i fritiden.
Der vil i forløbet være fokus på:
- At fremme barnets/den unges trivsel og udvikling.
- Den afmagt og udmattelse forældrene/de pårørende til barnet/den unge kan opleve.
- At forældrene opnår en større forståelse for barnets/den unges udfordringer og behov.
- At relevante fagpersoner i skoletilbuddet tilbydes sparring i forhold til, hvordan de kan tilrettelægge deres undervisning, så den tilpasses og tilgodeser de udfordringer og behov, som barnet/den unge har.
- At barnet/den unge kommer tilbage i og/eller fastholdes i skoletilbud.
- At pårørende og relevante fagpersoner særskilt modtager undervisning/coaching i forhold til konstruktive strategier, tilgange og værktøjer der kan fremme samarbejdet med og om barnet/den unge mod succes, trivsel og udvikling.
Det vil være én eller flere gennemgående konsulenter fra IN:WORK, som der varetager indsatsen. Alle IN:WORKS involverede har indgående kendskab til samt erfaring med arbejdet med mennesker med ASF og ADHD.
Forløbet er individuelt tilrettelagt, og alt der iværksættes indgår i en plan, der meningsfuldt bringer barnet/ den unge nærmere det overordnede mål. Forløbet består af ugentlige samtaler af 1-2 timers varighed. IN:WORK vil gennem forløbet arbejde dynamisk med problemstillingerne, hvilket bevirker at indsatsen placeres der, hvor det giver mening. F.eks. kan der i perioder være større behov for, at det er forældrene eller skolen der modtager sparring og vejledning, fremfor at barnet/den unge har samtaler med IN:WORK.
Ramme
Barnet/den unge henvises som udgangspunkt til forløbet i 13 uger med mulighed for forlængelse. Der indledes altid med et fælles møde, hvor rådgiver, pårørende, IN:WORK og eventuelt andre relevante aktører deltager.
Der udarbejdes ved forløbets opstart en skriftlig målbeskrivelse i samarbejde med rådgiver, pårørende og evt. skole. Målbeskrivelsen evalueres og justeres ved behov. Endeligt, ved forløbets afslutning, udarbejdes der en skriftlig afsluttende progressionsrapport. Rapporten indeholder en udviklingsbeskrivelse for perioden samt tydelige retningsanvisninger for videre indsats.
Ydelsen kan bevilliges inden for BL § 32.1.5, § 32.1.2 og §81
Psykoedukation / vejledningsforløb til borgere og forældre
IN:WORK udbyder afgrænset vejlednings / psykoedukation jf. BL § 31, §81 som henvender sig til familier / borgere som har behov for afklaring eller undervisning / vejledning i en konkret problemstilling. Ligeledes henvender dette forløb sig også til kommunerne og rådgivere som har behov for viden / empiri til udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.
Forløbende udbydes i følgende tre pakker:
Pakke 1. Vejledning / psykoedukation, 10 timer
Målgruppe
- Forældre til et barn med ASF og/eller ADHD, eller lignende træk.
- Barnet med ASF og/eller ADHD, eller lignende træk.
Ses både forældrene og barnet med behov for psykoedukation, bør forløbene henvises samt foregå særskilt, dette for at opnå størst mulig forståelse og udvikling.
Indhold
- Diagnoseforståelse
- Hvilken betydning diagnosen kan have for familien som helhed
- Hvilken betydning diagnosen kan have for barnet
- Pædagogiske metoder og hensigtsmæssige strategier
- Individuel vejledning i forhold til belastningssymptomer og reaktionsmønstre
Ramme
Ved forløbets opstart aftales dato for afslutningsmøde med rådgiver.
10 timer der skal fordeles over 1 til 2 måneder.
Pakke 2. Vejledning / psykoedukation, 25 timer
Målgruppe
- Forældre til et barn med ASF og/eller ADHD, eller lignende træk.
- Barnet med ASF og/eller ADHD, eller lignende træk.
Indhold
Et afklarings- og vejledningsforløb kan være relevant i de sager, hvor I som forvaltning har behov for at få afdækket hvilke udfordringer, der fylder i familien samt hvilke støttemæssige tiltag der fremadrettet kan være relevante. Forløbet vil, som udgangspunkt, finde sted i samarbejdet med forældrene. Barnet/børnene vil blive inddraget efter behov, dette såfremt det vurderes relevant for at kunne opnå et tilstrækkeligt indblik i hvilke faktorer, der spiller ind ift. de udfordringer familien oplever.
- Diagnoseforståelse
- Hvilken betydning diagnosen kan have for familien som helhed
- Hvilken betydning diagnosen kan have for barnet
- Pædagogiske metoder og hensigtsmæssige strategier
- Individuel vejledning i forhold til belastningssymptomer og reaktionsmønstre
- Afklarings- og vejledningssamtaler til forældrene/barnet
Ramme
Ved forløbets opstart aftales dato for afslutningsmøde med rådgiver.
25 timer der skal fordeles over 2 måneder.
Forløbet afsluttes med en skriftlig tilbagemeldingsrapport.
20 timers vejledning og rådgivning til forældrene/familien
Gennemsnitligt 1,5-2 timers ATA-tid pr. uge
Pakke 3. Vejledning / psykoedukation, 35 timer
Målgruppe
- Forældre til et barn med ASF og/eller ADHD, eller lignende træk.
- Barnet med ASF og/eller ADHD, eller lignende træk.
Indhold
Et afklarings- og vejledningsforløb kan være relevant i de sager, hvor I som forvaltning har behov for at få afdækket hvilke udfordringer, der fylder i familien samt hvilke støttemæssige tiltag der fremadrettet kan være relevante. Forløbet vil, som udgangspunkt, finde sted i samarbejdet med forældrene. Barnet/børnene vil blive inddraget efter behov, dette såfremt det vurderes relevant for at kunne opnå et tilstrækkeligt indblik i hvilke faktorer, der spiller ind ift. de udfordringer familien oplever.
- Diagnoseforståelse
- Hvilken betydning diagnosen kan have for familien som helhed
- Hvilken betydning diagnosen kan have for barnet
- Pædagogiske metoder og hensigtsmæssige strategier
- Individuel vejledning i forhold til belastningssymptomer og reaktionsmønstre
- Afklarings- og vejledningssamtaler til forældrene/barnet
Ramme
Ved forløbets opstart aftales dato for afslutningsmøde med rådgiver.
35 timer der skal fordeles over 3 måneder.
Forløbet afsluttes med en skriftlig tilbagemeldingsrapport.
28 timers vejledning og rådgivning til forældrene/familien
Gennemsnitligt 1,5-2 timers ATA-tid pr. uge