Gruppeforløb hos IN:WORK
Søskendegruppeforløb
Målgruppe
Søskendegruppeforløbet er et tilbud til børn/unge, der har en søskende med ASF eller en ADHD-diagnose.
Formål
Formålet med forløbet er, at deltagerne får viden om diagnosen og dens kernetræk samt opnår forståelse for, hvorfor ens bror eller søster kan have nogle særlige behov. Gruppeforløbet skal desuden opleves som et trygt sted, hvor søskende kan få et frirum til at sætte ord på de forskellige følelser og frustrationer, der kan opstå, når man har en bror eller søster med en diagnose. Deltagerne vil blive mødt og anerkendt i svære, modsatrettede følelser, samt opleve at kunne spejle sig i hinandens følelser og erfaringer. I mødet med ligesindede vil der derfor blive skabt et fundament for at opbygge et bedre selvværd og en mindre forkerthedsfølelse i forhold til det at have en bror eller søster med en diagnose.
Indhold
Diagnoseintroduktion: Basal viden om ASF eller ADHD, herunder hvilke udfordringer der knytter sig til diagnosen og de kernetræk, som er til stede.
Hverdagsoplevelser: Plenumsamtale hvor søskende har mulighed for at sætte ord på det, som de oplever er svært i deres hverdag. Konsulenten vil være styrende i disse samtaler.
Grænser og adfærd: Plenumsamtaler om oplevelsen af, hvor svært det kan være at sætte grænser ift. sin søster/bror samt forståelse for uhensigtsmæssig adfærd.
Sociale relationer: Der arbejdes med forskellige former for sociale relationer, og hvilke sociale og kommunikative udfordringer, der er sammenhængende med diagnosen
Afslutning: Forløbet afsluttes gennem plenumdialog, tanker og refleksioner.
Typiske emner i søskende grupperne er: Hvad kan jeg sige til andre, som spørger ind til min søsters eller brors diagnose? Hvordan kan jeg forklare andre børn/unge, hvad der er anderledes med min søster eller bror? Hvordan kan jeg håndtere det, hvis min søster eller bror giver ordrer derhjemme eller slår mig? Hvordan får jeg en bedre forståelse for min søster / brors behov? Hvad skal jeg sige til mine forældre, når jeg syntes min bror/søster er urimelig?
Ramme
Søskendegruppeforløbene vil være inddelt i to aldersgrupper:
- Søskende i alderen 7-11år
- Søskende i alderen 12-17år
Deltagere: 4 – 10 borgere
Varighed: 5 gange af 2 timer inkl. pauser
Borgergruppeforløb
Målgruppe
Forløbet henvender sig til unge i alderen 12-17 med ASF eller ADHD, der har behov for psykoedukativ introduktion, vejledning og strategier i forbindelse med egen diagnose.
Formål
Formålet med forløbet er, at borgerne får viden om ASF eller ADHD-diagnosen og dertilhørende karaktertræk for derigennem at opnå en større selvforståelse.
Undervisningen vil bestå af forskellige moduler, der hver har et tema, som er centralt for at opnå forståelse for sin diagnose. Undervisningen er udtænkt og skabt til at imødekomme borgernes udfordringer. Det vil at sige, at undervisningstid, pauser, opgaver og plenumdialog er tilpasset behov og udfordringer således, at borgerne har optimale muligheder for at deltage.
Grupperne bliver sammensat ud fra diagnoser og generelle profiler således, at borgerne bedst muligt kan spejle sig i hinanden.
Indhold
Diagnoseintroduktion: Indeholder basal viden om autisme eller ADHD, herunder hvilke udfordringer, der knytter sig til diagnosen og de kernetræk, som er til stede. Desuden vil borgerne få indsigt i hjernes funktioner, og hvordan deres diagnose adskiller sig fra den typiske hjerne. I forbindelse med hjernens funktioner arbejdes der med signalstoffer og deres betydning for den daglige trivsel.
Belastningsreaktioner og energiforvaltning: Der arbejdes med komorbide diagnoser og reaktioner på manglende hensyn til diagnosen. Der vil desuden arbejdes med uforudsete hændelser og håndtering heraf.
Balance i hverdagen: Der arbejdes videre med belastningsreaktioner og stress. Der vejledes i hvilke redskaber og strategier, der afhjælper stress. Desuden vil eventuelle støttemuligheder inkluderes. Der arbejdes med sanseintegration og sanseforstyrrelse i sammenhæng med trivsel og velvære.
Sociale relationer og egen identitet: Der arbejdes med forskellige former sociale relationer, og hvilke sociale og kommunikative udfordringer, der er sammenhængende med diagnosen. Der arbejdes med følelser i relation til det at have en diagnose, samt med selvværd, selvtillid og forkerthedsfølelse. Der vil især være fokus på kompetencer og ressourcer, der kan gøre sig gældende ved ASF eller en ADHD-diagnose. Desuden vil emner som ensomhed, kærlighed og seksualitet tages op.
Afslutning: Forløbet afsluttes gennem plenumdialog, tanker og refleksioner.
Ramme
Deltagere: 4-8 borgere
Varighed: 5 gange af 2 timer inkl. pauser
Online Borgergruppeforløb
Målgruppe
Forløbet henvender sig til unge i alderen 12-17, med ASF eller ADHD, der har behov for psykoedukativ introduktion, vejledning og strategier i forbindelse med egen diagnose. Det online Borgergruppeforløb er for borgere, som kan have vanskeligt ved at kunne honorere kravet om fysisk fremmøde i forbindelse med et gruppeforløb.
Formål
Formålet med forløbet er, at borgerne får viden om ASF eller ADHD-diagnosen og dertilhørende karaktertræk for derigennem at opnå en større selvforståelse. Undervisningen vil bestå af forskellige moduler, der hver har et tema, som er centralt for at opnå forståelse for sin diagnose. Undervisningen er udtænkt og skabt til at imødekomme borgernes udfordringer. Det vil at sige, at undervisningstid, pauser, opgaver og plenumdialog er tilpasset behov og udfordringer således, at borgerne har optimale muligheder for at deltage. Grupperne bliver sammensat ud fra diagnoser og generelle profiler således, at borgerne kan spejle sig i hinanden.
Indhold
Diagnoseintroduktion: Basal viden om autisme eller ADHD, herunder hvilke udfordringer, der knytter sig til diagnosen og de kernetræk, som er til stede. Desuden vil borgerne få indsigt i hjernes funktioner, og hvordan deres diagnose adskiller sig fra den typiske hjerne. I forbindelse med hjernens funktioner arbejdes der med signalstoffer og deres betydning for den daglige trivsel.
Belastningsreaktioner og energiforvaltning: Der arbejdes med komorbide diagnoser og reaktioner på manglende hensyn til diagnosen. Der vil desuden arbejdes med uforudsete hændelser og håndtering heraf.
Balance i hverdagen: Der arbejdes videre med belastningsreaktioner og stress. Der vejledes i hvilke redskaber og strategier, der afhjælper stress, og der arbejdes med sanseintegration og sanseforstyrrelse i sammenhæng med trivsel og velvære.
Sociale relationer og netværk: Der arbejdes med forskellige former sociale relationer, og hvilke sociale og kommunikative udfordringer, der er sammenhængende med diagnosen. Der arbejdes med følelser i relation til det at have ASF og/eller ADHD.
Identitet: Der arbejdes der med selvværd, selvtillid og forkerthedsfølelse. Der vil især være fokus på kompetencer og ressourcer, der kan gøre sig gældende ved ASF eller en ADHD-diagnose. Desuden vil emner som ensomhed, kærlighed og seksualitet tages op.
Ramme
Deltagere: 4-10 borgere
Varighed: 5 gange af 1 ½ time.
Forældregruppe-undervisning i ASF/ADHD
Målgruppe
Vi tilbyder gruppeforløb for forældre, der har et barn med Autisme eller ADHD. Forløbene bliver opdelt, så Autisme og ADHD er hver for sig. Gennem forløbet udvikles en større forståelse for diagnoserne samt introduktion til virksomme pædagogiske metoder der kan bruges i praksis, der passer til det enkelte barn eller den unge. For forældre kan det være berigende at danne netværk med andre forældre i samme situation. Derfor er der rig lejlighed til dette gennem forløbet. Det bliver psykoedukation i øjenhøjde, hvor både diagnoseforståelse og erfaringsudveksling bliver prioriteret.
Indhold
En introduktion til autismespektrum forstyrrelser og ADHD/ADD ud fra en praktisk pædagogisk vinkel. Vi underviser i pædagogiske tilgange og brug af visuelle støttesystemer. Herunder gennemgår vi blandt andet, hvilke metoder der virker i givne situationer, hvordan man bruger dem og hvorfor de har en effekt.
Vi tegner desuden et billede af, hvilke sanseforstyrrelser, der kan være på spil og hvilken adfærd det typisk resulterer i.
- Diagnose introduktion, som indeholder basal viden om Autisme eller ADHD, herunder hvilke udfordringer, der knytter sig til diagnosen og de kernetræk og kendetegn, som er til stede.
- Redskaber til at skabe struktur og forudsigelighed, hvor der bl.a. introduceres til TEACCH, de 10 H`er, verbal og visuel guidning mm. Vi taler om hvad der findes af behandling og hjælpemidler.
- Redskaber i konfliktsituationer, hvor der introduceres i konfliktnedtrappende kommunikation, skærmning mm. Vi samtaler også omkring oplevelsen af hvor svært det kan være at sætte grænser for barnet med udfordringer samt forståelse for uhensigtsmæssig adfærd.
- Erkendelsesproces, sorg, belastning og glæde, der er rum til at fortælle hvordan det er at være forældre til et barn med Autisme eller ADHD og hvordan familien bliver mødt af nærmeste familie, pårørende og omgivelserne.
Ramme
Deltagere min.: 4 forældrepar
Varighed: 4 gange a` 2,5 timer med indlagte pauser.
.
Undervisning til forældre med børn med Autisme /ADHD
Målgruppe
Vi tilbyder undervisning for en gruppe forældre, der har et barn med Autisme eller ADHD. Gennem undervisningen udvikles en større forståelse for diagnoserne samt introduktion til virksomme pædagogiske metoder der kan bruges i praksis, der passer til det enkelte barn eller den unge.
Indhold
Undervisning af forældre der har børn med Autisme og ADHD bliver opdelt. Undervisning i autismespektrum forstyrrelser eller ADHD/ADD ud fra en praktisk pædagogisk vinkel. Vi tegner desuden et billede af, hvilke sanseforstyrrelser, der kan være på spil og hvilken adfærd det typisk resulterer i. Vi underviser i pædagogiske tilgange og brug af visuelle støttesystemer. Herunder gennemgår vi blandt andet, hvilke metoder der virker i givne situationer, hvordan man bruger dem og hvorfor de har en effekt. Der bliver undervist i følgende:
Diagnose introduktion, som indeholder basal viden om autisme eller ADHD, herunder hvilke udfordringer, der knytter sig til diagnosen og de kernetræk, som er til stede.
Redskaber til at skabe struktur og forudsigelighed, hvor der bl.a. introduceres til TEACCH, de 10 H`er, verbal og visuel guidning mm. samt hvad der findes af behandling og hjælpemidler.
Redskaber i konfliktsituationer, hvor der introduceres i konfliktnedtrappende kommunikation, skærmning mm.
Ramme
Deltagere: Minimum 10 forældrepar max 30 forældrepar
Varighed: 1 gang á 3 timer med indlagte pauser