Uddannelses-
mentor

Uddannelsesmentor

Opfølgningsindsats: Fastholdelse i uddannelse eller job

Når et forløb afsluttes ved at en borger starter uddannelse eller job, er alle ofte glade, forventningsfulde og optimistiske. Det at starte i uddannelse eller job er dog, uanset forarbejdet, en stor opgave for borgere med skrøbeligt fundament. Derfor tilbyder Inwork opfølgende indsats i alle vores forløb.

Her fastholdes tilknytningen til konsulenten i en periode på op til 6 måneder. Borgeren tilbydes sparring pr. telefon, samtaler og eventuelt også sparring til nye støttepersoner (eks. SPS støtte på uddannelsen).

Faglighed i fokus

Fagligt arbejder vi fokuseret på at deltageren fastholder gode mønstre og oplever sig handlekraftig når problemer opstår. Endvidere holder vi fokus på en bredere inddragelse af samfundet (diverse sociale tilbud som Ventilen, Head Space og foreningsliv), så borgeren kender sine muligheder for støtte og i stigende omfang benytter disse.

Vi ser det som en unik mulighed at benytte det opbyggede kendskab til borgerens sårbarhed og udfordringer, til at sikre bæredygtige løsninger i et uddannelses- eller arbejdsliv. Det bidrager med sammenhæng, mening og giver borgere en stor tryghed i overgangen til en ny hverdag.

Ydelsen er betinget af forudgående kendskab til borgeren i et af vores øvrige tilbud. Kontakt os for nærmere information.

VIL DU HØRE MERE?

Ring til os, eller udfyld kontaktformularen, så vender vi hurtigst muligt tilbage på telefon eller mail.
Eller søger du en af vores medarbejdere – find medarbejder her

Kontakt os
Kontakt inwork Aalborg