For flere af de borgere vi møder i Inwork er tanken om beskæftigelse det samme, som at skulle bestige et bjerg. Egentlig er det noget de gerne vil, men vejen dertil virker uoverskuelig, hård og indimellem fuldkommen umulig. Men hvad er det egentlig der gør det umuligt og uoverskueligt? Og hvordan kan vi som beskæftigelsesmedarbejdere hjælpe bedst muligt?

I udgangen af 2016 færdiggjorde Væksthusets Forskningscenter dataindsamlingen på et stort beskæftigelsesprojekt der kaldes BIP – Beskæftigelses Indikator Projektet. Det er et projekt vi her i Inwork er optagede af, fordi det sætter spot på nogle af de perspektiver og målgrupper, vi arbejder med.

Undersøgelsen har en bred målgruppe og indbefatter aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i alle aldre. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er et særligt segment som foruden at være ledige også har andre problematikker. Det kan være sygdom, en særlig diagnose eller lignende. Mennesker for hvem, det kan være svært at komme i beskæftigelse.

Hvordan kan man så alligevel arbejde beskæftigelsesorienteret med målgruppen? BIP identificerer følgende 11 indikatorer:

Figur 1: Væksthusets Forskningscenter – de 11 BIP indikatorer

Foruden at være noget af det nyeste, er BIP også den største undersøgelse der nogensinde er lavet indenfor området. Som beskæftigelsesmedarbejdere er det derfor essentielt at være bekendt med indikatorerne, for det er gode værktøjer, der kan omsættes til praksis og udgøre fokusområder.

Hvordan fungerer indikatorerne så?

Omsætningen af indikatorerne til praksis indeholder mange muligheder, og der er stor frihed til at være kreativ i tilgangen til det. Sandsynligvis er det forskelligt hvad der fungerer for den enkelte ledige, men det kan være fordrende at have indikatorerne som pejlemærker.

Væksthusets Forskningscenters analyse viser, at hvis borgeren bliver bedre til at håndtere eventuelle helbredsmæssige udfordringer, stiger sandsynligheden for, at vedkommende begynder at orientere sig mod beskæftigelse.

Ligeledes viser analysen, at der er en klar sammenhæng mellem borgerens tro på, at vedkommende kan varetage et job, og jobsøgningsaktiviteter.

Sagsbehandlerens tro på samme, er ligeledes et vigtigt led for borgerens beskæftigelsesrettede aktiviteter.

Det væsentlige at tage med fra analysen er altså, at der er noget at hente i ikke kun at fokusere på symptomet (manglende beskæftigelse), men også afdække hvilke faktorer der, for den enkelte, spiller ind, som mulig årsag til, at vedkommende ikke er klar til at komme i beskæftigelse.

Ved at bruge indikatorerne som praktiske værktøjer er det måske muligt at finde nøglen til det der er hindrende for den ledige. Om ikke andet, kan de bruges som inspiration til at arbejde videre hvis en sag er gået i stå.

Og når det er sagt, er de fleste af indikatorerne ret genkendelige. Uanset hvem man er, er det et basalt behov at have støtte, føle nogen tror på dig, og kunne mestre sin hverdag.

Ville vi alle ikke have brug for målrettethed, støtte og tro på os selv for at nå toppen af et bjerg?