Når jeg møder de autistiske borgere vi arbejder med i projektet Hverdag med mening, møder jeg ofte én generel udfordring, som tager mange forskellige former: nemlig borgerens tanker.

Vores handlinger og vores følelser kan påvirkes forskelligt afhængigt af, hvordan vi tænker om en situation. Jeg plejer at bruge et konkret eksempel til at belyse dette:

Forestil dig at det er nat, og du ligger og sover. Du vågner ved, at du hører en lyd inde fra stuen. Din første tanke er, at der er indbrud. Hvad gør du?
Måske gemmer du dig? Måske ringer du til politiet? Måske bliver du bange?
Forestil dig nu det samme scenarie, men din første tanke er denne gang, at et vindue er blæst op. Hvordan vil du så reagere?
Vil du gemme dig? Vil du ringe til politiet? Bliver du bange? – formentligt ikke. Måske vil du blive lidt forskrækket. Måske vil du være lidt irriteret. Og måske du bare vil gå ind i stuen med hensigten at lukke vinduet igen.

Denne sammenhæng beskrives også som den kognitive diamant og handler grundlæggende om, at vores tanker, følelser, adfærd og krop hænger sammen på kryds og tværs. Det vil altså sige, at ubehagelige tanker kan lede til ubehagelige følelser og fornemmelser. Det fremmer en handling, der mest af alt handler om at undgå ubehaget.

Diamanten illustrerer, at der er en stærk sammenhæng på tværs af de forskellige elementer. Hvordan vi føler, påvirker vores tanker, krop og adfærd, og tilsvarende hele vejen rundt. Den sammenhæng er væsentlig at have for øje, især i arbejdet med autismeudfordringer, men også generelt, for det er vigtigt at forstå, at vi aktivt kan påvirke denne proces selv. At vi som mennesker bevidst selv kan agere (eller tænke) på en bestemt måde, som påvirker måden, vi føler eller handler i en given situation.

Så opgaven går ud på at finde en konkret handling, der kan skabe ro i kroppen, selvom situationen måske er angstprovokerende. Skabes der ro i kroppen, vil det også spejles i tankerne, følelserne og adfærden; ”hey. Det kan da ikke være så farligt, siden jeg har overskud til at trække vejret roligt og dybt.”

Denne proces er selvfølgelig lidt mere kompleks end som så, men ikke desto mindre er den vigtig at være bevidst om, når vi arbejder målrettet med at skabe forandringer i dagligdagen. Konkrete handlinger, tanker og øvelser, kan gøre det lidt mere overskueligt at stå overfor den virkelighed, der engang imellem er ubehagelig og barsk. Oplevelsen kan ændres på mange måder, og det er et behov jeg ofte støder på hos autismemålgruppen.

Så når jeg guider mine borgere gennem en vejrtrækningsøvelse, en opgave eller en konkret handling, skal de forstå meningen med det. Det kan give ro i systemet at tage tre dybe vejrtrækninger, men der kommer mindst ligeså meget ro ud af at forstå sammenhængen. Meningen bag er altså lige så vigtig, som selve handlingen, tanken, opgaven eller øvelsen.

Jeg kan som konsulent ikke ændre på borgerens virkelighed. Men jeg kan hjælpe med at skubbe til deres opfattelse af den, og give nogle værktøjer, redskaber og strategier til at håndtere den.

Kan du håndtere din virkelighed?

Tinnea Christiane Prilvang
Cand.psych
Projektleder i Inwork