”Jeg ser fremad, jeg tør tænke på fremtiden – det er helt nyt og meget glædeligt”

Sådan sagde en borger til mig efter en periode med flere forandringer i hverdagen, herunder en god oplevelse i praktik. Han har fundet den afgørende tro på fremtiden, som er det nødvendige brændstof i enhver forandring. Jeg bliver optaget af hvornår det skete, og hvorfor – hvilke faktorer har betydning for ændringen?

Væksthusets forskningscenter udgav i 2017 en undersøgelse af dette ”fra udsat til ansat” set fra et arbejdstagerperspektiv. Her stilles der skarpt på netop de faktorer – vendepunkterne:

”Et fokus på borgernes vendepunkter er (…) helt centralt for at kunne forstå, hvad der er afgørende for, at borgerne kan få skabt eller genskabt forbindelsen til arbejdsmarkedet” – fra udsat til ansat, væksthusets forskningscenter

Undersøgelsen bygger på interviews med borgere der har ændret kurs, fra at være ledige aktivitetsparate, er de nu i job. I analysen bemærkes følgende mulige vendepunkter:

  • Et møde med en beskæftigelsesmedarbejder
  • Støtte fra netværk
  • Et godt match på arbejdsmarkedet

Det kan være svært at identificere præcist, hvad der udløser det egentlige vendepunkt – måske det er flere faktorer. Det essentielle er, at der på et tidspunkt i forløbet, sker noget afgørende, som betyder, at borgeren finder ny motivation, ser udveje af problemer og igen tror på fremtiden.

Den viden er et af mine væsentligste arbejdsværktøjer. Hvis vi kan skabe et vendepunkt, kan vi løse flere sejlivede beskæftigelsesproblematikker for udsatte borgere. Ifølge Væksthusets forskningscenter er det særligt min tro (som beskæftigelsesmedarbejder) på, at borgeren faktisk kan komme i job, og ligeledes borgerens tro på samme, der har afgørende betydning for, om borgeren kommer i job. Her taler vi om, at tro kan flytte bjerge.

Rapporten peger også på helt almene menneskelige elementer som, at vise anerkendelse, være lyttende og facilitere borgerens ansvarlighedsfølelse i forløbet – ikke bare passivt men reelt, også i forhold til hvilken retning der skal arbejdes i.

Vendepunkter

Selvom opstillingen her er forsimplet, og vendepunkter ikke kan sættes på formel, er det alligevel en interessant illustration at have for øje som beskæftigelsesmedarbejder. For hvis vi ser på elementerne i opstillingen, er projekt job måske ikke så umuligt, som det nogle gange kan virke til. De medmenneskelige kompetencer rækker langt her.

Så når vi lytter til borgerens drøm om at arbejde med e-sport og vores kendskab til branchen medfører lukkethed, er vi måske nødt til at forholde os åbent og nysgerrigt – gad vide om der alligevel var en jobmulighed? Og hvad så hvis vi bruger nogle uger på at undersøge branchen, hvis vi herved opnår en motivation og samarbejdsvilje hos borgeren, som hjælper på vej mod et endnu ukendt vendepunkt, eller måske er vendepunktet.

Udviklingsarbejde er en kaotisk proces, som nogle gange kræver at vi tør fejle, tør gå med borgerens utopiske ideer og støtte dem til mening.

At skabe et vendepunkt kræver, at vi som beskæftigelsesmedarbejder tør, og husker, at lade hver enkelt individ være unikt, særligt og ikke et nummer i statistikken over placeringer i virksomhedspraktik – vi må se hvert eneste møde som en mulighed for at skabe et afgørende vendepunkt.

/Anne Sandberg
cand.psych.aut.
Direktør