Søskende gruppeforløb
Målgruppe
Søskende-gruppeforløbet henvender sig til børn og unge, der har en søskende med ASF eller ADHD.
Indhold
Deltagerne opnår viden om diagnosen og forståelse for, hvorfor deres søskende har særlige behov. Forløbet skaber et trygt rum, hvor søskende kan sætte ord på følelser og frustrationer, blive mødt og anerkendt, samt spejle sig i hinandens erfaringer. Formålet er at styrke selvværd, mindske forkerthedsfølelse og give redskaber til at håndtere udfordringer i relation til søskende.
Moduler
- Diagnoseintroduktion
Grundlæggende viden om ASF eller ADHD, herunder udfordringer og kernetræk. - Hverdagsoplevelser
Plenumsamtaler, hvor søskende får mulighed for at sætte ord på vanskeligheder i hverdagen. Konsulenten guider samtalerne med eksempler fra pædagogisk praksis. - Grænser og adfærd
Plenumsamtaler om vanskeligheder ved at sætte grænser og forståelse for uhensigtsmæssig adfærd hos søskende med diagnose. - Sociale relationer
Fokus på forskellige sociale relationer og kommunikative udfordringer relateret til diagnosen. - Afslutning
Forløbet afrundes med plenumdialog, refleksioner og deling af tanker.
Ramme
Varighed: 5 gange af 2 timer inkl. pauser
Antal: 4-10 borgere