Støttet samvær

Målgruppe

IN:WORK tilbyder støttet samvær, jf. Barnets Lov § 104, mellem et anbragt barn og forældre.

Tilbuddet henvender sig til børn og unge med ASF og/eller ADHD samt komorbide tilstande. Samværet varetages af uddannede pædagoger med erfaring i arbejdet med anbragte børn samt i udviklingsorienteret forældresamarbejde.

Indhold og indsats

Samværet tilrettelægges ud fra barnets/den unges individuelle behov for støtte, tryghed og trivsel. Der gennemføres pædagogiske observationer af samspillet mellem barn og forældre med fokus på barnets tarv og udvikling af forældreevnen.

Målet er at skabe en anerkendende og udviklingsstøttende ramme gennem dialog, guidning og støtte til både barn og forældre.

Ramme og samarbejde

Samværet kan foregå på forvaltningen, anbringelsesstedet, hos forældrene eller i IN:WORKs lokaler. Forløbet indledes med et afklarende møde med socialrådgiver og forældre, og der samarbejdes løbende med barnets omsorgsperson og eventuelt barnet for at sikre optimale rammer.

IN:WORK tilbyder løbende justering, dialog og skriftlig dokumentation samt statusrapport efter aftale med socialrådgiver.