Sensorisk profil
Sensorisk profil
Forløbet har til formål at give voksne borgere med autisme, ADHD, komorbide tilstande eller borgere, der afventer udredning, indsigt i deres sansemæssige mønstre. Gennem test og refleksion lærer deltageren at anvende strategier til at skabe balance, trivsel og mestring i hverdagen.
Forløbet kan også understøtte borgere på kontanthjælp, der har behov for målrettet støtte til at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Målgruppe
- Voksne borgere med autisme, ADHD og/eller komorbide tilstande
- Borgere, der afventer udredning
- Kontanthjælpsmodtagere med behov for støtte til arbejdsmarkedstilknytning
- Borgere med andre psykiske eller neuropsykiatriske udfordringer
Forløb
Varighed: 4 uger
Mødefrekvens: 1 gange om ugen, 2 timer pr. gang. Tiden er inklusive udredning, tilbagemelding og dokumentation.
ASP
Adult Sensory Profile profil kortlægger:
- Berøring (taktil sans)
- Lyd, lys, lugte (auditiv, visuel, olfaktorisk sans)
- Balance og kropsbevægelse (vestibulær sans)
- Muskel- og ledsans (proprioception)
- Smag (gustatorisk sans)
Profilen viser, om man har tendens til over- eller underreaktion i de forskellige sanseområder — fx om man bliver hurtigt overvældet af lyd eller har brug for ekstra bevægelse for at mærke sig selv.